At blive mindet om et godt spil

Klokken er snart syv om aftenen og jeg er endnu ikke kommet ud af min morgenkåbe. Jeg har arbejdet hjemmefra i dag, så det er ikke fordi jeg ikke har været produktiv… indtil arbejdstiden var ovre, og jeg skulle få tiden til at gå. Et besøg på reddit resulterede i at jeg har siddet de sidste timer og spillet den samme film, med en varighed på 1 minut og 45 sekunder, på Youtube.

Se så er man glad for at aftenerne er uden lektier!

Jeg kan vidst ligeså godt afsløre den med det samme. Det er en sang, der er lavet til Portal 2, som her er sunget af fire rigtig dygtige sangere. Lad mig præsentere: Turret Opera/Cara Mia (den findes desværre ikke uden effekter).

http://www.youtube.com/watch?v=gFCKhUgIziU

Det er en sang, der bringer minder om et fantastisk spil, som virkelig overbeviste mig om at computerspil kan være så fede som film. Jeg tror jeg brugte 2-3 dage på at gennemføre Portal 2, men da jeg var færdig med spillet, sad jeg med en følelse af at have overværet noget rigtig stort. Portal 2 i forhold til det originale Portal er lidt som Aliens i forhold til Alien: Temaet var det samme, men toeren var bare så meget mere storslået! Flere skuespillere, større omgivelser, længere varighed – det er på mange måder større end sin forgænger. Det gør mig heldigvis ingenting – tvært imod føles det for mig mere som en naturlig udvikling. Nok var toeren ikke omgivet af den samme hygge og mystik som originalen, men  det kompenserede den for på mange måder – og selv om spillet er så lineært som noget kan være, så føler jeg stadig det er værd at spille igen.

Hvert spil afsluttes af en sang, og selv om sangen i toeren (ikke den, jeg har linket til) aldrig kom op på samme niveau som “Still Alive”, så synes jeg at den mere bombastiske lyd passer rigtig godt til spillets størrelse og tempo.

Tak, Valve, for et rigtig godt spil!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>