Hvad skete der for WoW?

Jeg har ikke tænkt mig at udtømme emnet, for det er et emne, man kan skrive rigtig meget om. Inspirationen til dette indlæg kom fra reddit, hvor mange giver deres bud på, hvad der kan være årsag til at WoW ikke længere er så populært, som det har været: http://www.reddit.com/r/gaming/comments/p7gx7/the_truth_about_vanilla_world_of_warcraft/

Nogle af argumenterne er, at indholdet bliver slidt, at det kun handler om at sidde i kø til næste event eller at det er blevet for let at opleve end-content.

Jeg er ikke uenig, men diskussionen fik mig især til at tænke på hvordan spillet efterhånden fokuserer på at inddrage dig i de ting, der kræver at du kigger på dine abilities. En vigtig del af spillet er blevet reduceret væsentligt: rejsetiden. I og med at man netop står i (en relativt kort) kø til en battleground eller dungeon og ikke længere skal flyve eller ride til destinationen, forsvinder meget af den tid, hvor man er aktiv uden at kigge på sine abilities.

Jeg skal ikke kunne sige om det har været med i Blizzards overvejelser, men jeg synes det er en skam at man ikke længere er tvunget til at nyde landskabet. I det store billede kan det kun være en fordel, hvis rejsetid udgør en vis procentdel af det samlede tidsforbrug. Ved at gøre det nemt at komme i dungeons (og i nogen grad battlegrounds, selv om det hurtigt blev ordnet efter introduktionen af Alterac Valley og Warsong Gulch) er der ikke længere nogen tid, hvor det mest fornuftige/produktive er at chatte med guildet eller ordne sit inventory under rejsen.

Af samme grund er jeg imod waypoint-systemet i Guild Wars 2, men jeg venter med at kritisere det indtil jeg oplever spillet. Jeg har meget høje forventninger til Guild Wars 2.

Sang: Marina and The Diamonds – Radioactive

At blive mindet om et godt spil

Klokken er snart syv om aftenen og jeg er endnu ikke kommet ud af min morgenkåbe. Jeg har arbejdet hjemmefra i dag, så det er ikke fordi jeg ikke har været produktiv… indtil arbejdstiden var ovre, og jeg skulle få tiden til at gå. Et besøg på reddit resulterede i at jeg har siddet de sidste timer og spillet den samme film, med en varighed på 1 minut og 45 sekunder, på Youtube.

Se så er man glad for at aftenerne er uden lektier!

Jeg kan vidst ligeså godt afsløre den med det samme. Det er en sang, der er lavet til Portal 2, som her er sunget af fire rigtig dygtige sangere. Lad mig præsentere: Turret Opera/Cara Mia (den findes desværre ikke uden effekter).

http://www.youtube.com/watch?v=gFCKhUgIziU

Det er en sang, der bringer minder om et fantastisk spil, som virkelig overbeviste mig om at computerspil kan være så fede som film. Jeg tror jeg brugte 2-3 dage på at gennemføre Portal 2, men da jeg var færdig med spillet, sad jeg med en følelse af at have overværet noget rigtig stort. Portal 2 i forhold til det originale Portal er lidt som Aliens i forhold til Alien: Temaet var det samme, men toeren var bare så meget mere storslået! Flere skuespillere, større omgivelser, længere varighed – det er på mange måder større end sin forgænger. Det gør mig heldigvis ingenting – tvært imod føles det for mig mere som en naturlig udvikling. Nok var toeren ikke omgivet af den samme hygge og mystik som originalen, men  det kompenserede den for på mange måder – og selv om spillet er så lineært som noget kan være, så føler jeg stadig det er værd at spille igen.

Hvert spil afsluttes af en sang, og selv om sangen i toeren (ikke den, jeg har linket til) aldrig kom op på samme niveau som “Still Alive”, så synes jeg at den mere bombastiske lyd passer rigtig godt til spillets størrelse og tempo.

Tak, Valve, for et rigtig godt spil!

7 dages tryout

I forbindelse med at patch 4.3 udkom til World of Warcraft, modtog jeg en invitation til at spille spillet gratis i syv dage (formentlig fordi jeg stoppede med at betale for spillet for flere måneder siden).

Det er tydeligt at Blizzard ønsker at styrke antallet af abonnenter, som har været faldende siden Cataclysm udkom. Jeg har benyttet mig af de syv dage, og jeg er fristet til at investere i at kunne få lov til atter at spille det og deltage i raids og hvad der ellers er.

En tanke, som har strejfet mig i den sammenhæng, er at de kun inviterer til en gratis uge. Jeg aktiverede mine syv dage søndag ved middagstid, hvilket (efter min erfaring) betyder at jeg ikke får lov til at spille mere end til middagstid den efterfølgende søndag. Kærestetid i weekenden betyder at jeg ikke har forfærdelig meget tid der, men jeg var absolut klar på at spille søndag aften, hvis jeg havde muligheden.

Anyways. Min tanke er at Blizzard burde udvide servicen til enten 8 eller 15 gratis dage. På den måde ville man have mulighed for at forbedre sit gear den første uge, og have en chance for at deltage i raids den efterfølgende (det er jo ikke fordi guildies er forberedt på at man dukker op). Desuden ville aktiveringsdagen ikke blive “delt op”, som det skete i mit tilfælde. De 1-8 ekstra dage tror jeg personligt ville betyde at flere ville begynde at betale igen; ikke alene fordi 4.3 er en god patch (for det synes jeg!), men fordi man har haft tid til at finde ind i en rytme.

Sang: Eurythmics – I Saved The World Today

Skriftlig eksamen

Så fik jeg afleveret endnu en opgave i den efterhånden lange række af afleveringer. Jeg er forundret over min (og andres) evne til at udskyde sådan noget uendeligt meget, indtil mere eller mindre sidste øjeblik.

Denne opgave har været særlig hård, og ærlig talt hængt mig ud ad halsen. Det er ikke fordi opgaven ikke er spændende defineret. Det er faktisk helt åbent hvordan man vil lave opgaven, så jeg kan få lov til at vælge noget, der interesserer mig. Sagen er bare den, at jeg vil have opgaven hurtigt overstået, og derfor vælger at tage udgangspunkt i artikler og teori – noget, jeg efterhånden har gjort en del af.

Jeg savner at der findes mere differencierede eksamensformer og undervisningsformer. På HHX var der virkelig meget undervisning. Så kan det godt være at det var en gymnasial uddannelse, men det var virkelig meget mere engagerende end på uni (eller humaniora), hvor hvert eneste kursus består af undervisning tre timer en dag om ugen i 12 uger, ca. 1200 siders pensum og en skriftlig eksamen på 12-25 sider. Jeg synes virkelig det er nogle spændende fag, og jeg føler at jeg allerede har en enorm ballast, som jeg tager med mig, men jeg ville så gerne at det var muligt at prøve lidt anderledes former for undervisning, der involverer mere. Om ikke andet, så for at jeg føler at jeg kan være min kommende udnævnelse som Cand.it. bekendt!

Jeg er klar over at jeg kunne have valgt andre fag undervejs, og kunne have opsøgt virksomheder som genstand for mine afleveringer. Det ville dog ikke ændre på de lange opgaver, som jo for mit vedkommende som regel ikke er færdig 24 timer før afleveringsfristen. Jeg vil bare gerne have bedre – eller bare anden – mulighed for at give eksaminator grundlag for at give karakteren.

Anyway… det her er vist mere rant end konstruktive pointer. Min hjerne er trods alt ristet efter at have siddet med den rædselsfulde opgave indtil for lidt under en time siden. Nu har jeg en fridag i morgen, og så begynder min praktik – og dét er noget jeg ser frem til!

Sang: Radical Face – Welcome Home

SOPA-blackout

I går gik en række hjemmesider i blackout. Nogle valgte at blokere adgangen til hjemmesidens indhold med en side, der informerer om SOPA og PIPA, mens andre gjorde opmærksom på SOPA og PIPAs eksistens ved at censurere elementer på deres hjemmeside, som Google, der havde en sort bjælke over deres logo. Du kan se nogle af hjemmesiderne her.

Aktionen siges at være den første store demonstration på internettet, og jeg må tilkendegive at jeg ikke i min tid som internet-bruger (og det er efterhånden rigtig mange år!) har oplevet noget lignende. Jeg surfede flere gange rundt på de forskellige sider, for at nyde den igangværende demonstration og følelsen af, at noget stort var ved at ske. At man  reelt kun kunne gøre noget aktivt hvis man var bosat i USA, er så en anden side af sagen.

SOPA og PIPA er et udtryk for to ting. Det er et udtryk for den ekstreme lobbyisme, der finder sted fra underholdningsindustriens side, samtidig med at den er et udtryk for den teknologiske uvidenhed de mange (gamle) politikere i USA lider under. Dette kombineret giver en farlig cocktail, hvor almindelige borgeres rettigheder sættes over styr under påskud af at fem store filmselskaber, fire store pladeselskaber og nogle få bladhuse – som vel at mærke alle er internationale, hvorfor markedet ikke er meget anderledes i Danmark – skal tjene flere penge. Oprøret i går var på vegne af rigtig mange små virksomheder, so ikke har råd til at have lobbyister. Jeg er overbevist om at Google og andre ikke viser deres støtte pga. indtjening, men pga. bekymringer om at nogle få giganter kan styre rigtig meget af nettets indhold.

Min forhåbning er at internettet aldrig vil blive mere reglementeret end det er i dag. Regler er med til at hæmme mulighederne for radikalt at innovere på området. Som jeg har læst, så ville youtube have svært ved at eksistere, hvis SOPA havde eksisteret, da tjenesten blev etableret. Nettet er i stadig udvikling, og der vil stadig komme nye tjenester, som gør indhold mere tilgængeligt, end det er tilfældet i dag. Jeg mener at internettet ikke skal være pålagt bånd, men have lov til at udvikle sig. Det er netop pga. manglende lovgivning at man har kunnet udvikle tjenester, der appelerer så direkte til brugerne. På samme måde mener jeg at i hvert fald teknologiske patenter er til hindring for udvikling på området. Patenter er et udtryk for det overregulerede samfund, som den vestlige verden er blevet til, og en ophævelse af systemet ville formentlig medføre endnu bedre produkter og mere innovation. Jeg har ikke sat mig synderligt meget ind i patent-systemet, men den dag jeg gør, vil det være med det udgangspunkt, at det primært er et middel for store virksomheder, som kan sagsøge hinanden, mens mindre virksomheder har begrænset gavn af dem. Den diskussion må jeg hellere gemme til en anden gang.

Sang: Girls – Vomit

Reboot

Okay det holdt ikke så godt med min tidligere tilgang til at administrere siden. Jeg vælger at tilskrive æren til min kæreste, som jeg har brugt enormt meget tid sammen med, siden jeg mødte hende.

Jeg tænker at bloggen her vil blive et bedre sted for mig, hvis jeg ikke lægger bånd på mig selv og forsøger at holde alt mit private ude af indlæggene (som en eller anden teknologinyhedsside). Derudover har jeg besluttet at et indlæg maks kommer til at indeholde en enkelt sang i slutningen, uden nødvendigvis at være kommenteret.

På mandag afleverer jeg semestrets sidste opgave (IT og Innovationsledelse) og tirsdag påbegynder jeg praktik frem til d. 11. marts. Jeg forventer at have tid til at skrive herinde, i og med at lektiemængden vil være væsentligt reduceret i forhold til normalt. Derudover forventer jeg at det vil give mig mulighed for at skrive om de designovervejelser (og procesrefleksion osv.), som eventuelt kan dukke op undervejs.

Forvent ikke nogen indlæg herinde inden mandag. Hvis der kommer indlæg, vil det være overspringshandlinger og intet andet!

Sang: Boston – Amanda

Spil Dansk Dagen

I dag er en helt særlig dag. Det er nemlig Spil Dansk Dagen! Jeg mindes den første gang jeg hørte om det for mange år siden, hvor jeg ventede på bussen og det blev indskudt på P3 at det var Spil Dansk Dag. Dengang troede jeg at det var noget som P3 selv havde fundet på, men det viser sig at det er KODA, som står bag.

Masser af respekt for initiativet herfra! Det er vildt fedt at have en dag hvor man kan være sikker på at det, man bliver præsenteret for, er skabt og sunget af danskere. Jeg er flere gange blevet positivt overrasket over at numre, som jeg var sikre på var skabt i udlandet, rent faktisk er danske.

Når jeg kigger på min bruger på Last.fm, hvor jeg kan se en oversigt over det musik jeg har lyttet til siden 2007, bliver jeg klar over at jeg har en tendens til at lytte til britisk musik. Heldigvis har nogle danske numre også sneget sig ind med tiden. Det skal Det Elektriske Barometer have en stor tak for!

Jeg har bestemt mig for at linke til tre danske numre, som jeg synes rigtig godt om, og som jeg har lyttet meget til. Det første nummer er netop fra Barometeret og er ganske stille, men også enormt smukt. Teksten er både brutal og poetisk. Sangen findes på Youtube, men jeg har problemer med indlejring på siden, så du får et link til hhv. Youtube og Spotify.

Spotify: Mouritz/Hørslev Projektet – Kom Kom Kom

Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=I64tfd5exho

Det andet nummer er også fra Barometeret. Et fantastisk nummer med A Kid Hereafter og Rebekkamaria! Desværre lyder resten af A Kid Hereafters numre ikke nær så godt i mine ører, men der er også tale om et meget vellykket nummer i mine ører! Personligt synes jeg det er fantastisk lyrik at synge “You’re the closest thing to porno in this town”.

Nummeret er svært at finde i en ordentlig udgave på youtube, så du må selv lede, hvis du vil høre det der. Heldigvis findes sangen på Spotify!

Spotify: A Kid Hereafter – Circuits Of Your Mind

Jeg har ikke hørt Circuits Of Your Mind i selve Det Elektriske Barometer, men derimod fra den jukebox-netradio, der kun spillede Barometer-musik, og som for nyligt blev lukket til fordel for P6 Beat. Den netradio har hjulpet mig gennem mange eksaminer og jeg tvivler desværre på at P6 kan være til ligeså stor hjælp.

Det sidste danske nummer er ikke fra Barometeret og heller ikke en single så vidt jeg ved. Det er Souvenirs, som jeg har lyttet rigtig meget til. Især de to første album og også en del ved de to efterfølgende. Nummeret er ikke til at opdrive på Youtube, men igen kommer Spotify mig til undsætning (det er virkelig ikke med vilje at jeg henviser til Spotify så meget, men det er altså virkelig, virkelig nemt!).

Spotify: Souvenirs – 13 02 46, Ven

Hav en rigtig god Spil Dansk Dag! Hvis du vil vide mere om det, og de arrangementer, som finder sted rundt om i landet, så tag at besøge deres hjemmeside: www.spildansk.dk

Hej Spotify!

I går tilmeldte jeg mig Spotify Premium. Det er altså enormt rart at have mulighed for at høre musikken uden at skulle frygte at blive afbrudt af reklamer med kommercielle bands, der falder så langt væk fra ens egen musiksmag, at man får ondt i ørerne!

I min søgen efter sange faldt jeg over en musiksamling, der hedder Life Is Music 2011 Vol.2. Samlingen er sikker hollandsk eller sådan noget, men det er super fedt med en samling af musik, som ikke kun indeholder singler, men som tilstræber en bestemt atmosfære. Her finder man udover singler fra Hard-Fi (Good for Nothing) og Coldplay (Every Teardrop is a Waterfall) bl.a. Lorelai af Fleet Foxes (som jeg ELSKER!).

Som en konsekvens af at lytte til albummet er jeg faldet pladask for Death Cab for Cuties “You Are A Tourist”, som kan findes her: http://www.youtube.com/watch?hl=da&v=qkk5wViJo-I

Jeg byder Spotify velkommen, og ser frem til lange tider i det selskab… nu skal jeg så bare tage mig sammen til at smide penge efter AirFoil, så jeg kan have musikken kørende på anlægget hele tiden. Den løsning vender jeg med stor sandsynlighed tilbage til!